23948sdkhjf

Nødstedt supermarked i fusion

Efter flere års kamp for overlevelse ser det nu ud til, at den 136 år gamle Dagli’Brugs i Jystrup er reddet.

På en ekstraordinær generalforsamling fredag i brugsens bestyrelse stemte 57 for og bare en enkelt imod en fusionering med SuperBrugsen i Hvalsø, der med direktør Kim Kanstrup i spidsen allerede har overtaget styringen af landsbyens nødstedte dagligvarebutik.

Det skriver sn.dk.

En fusionering med en større selvstændig dagligvarebutik var angiveligt den bedste og eneste løsning efter årevis med underskud i kassen.

Flere redningsforsøg har været iværksat fra forskellige bestyrelsers side, men uden held. Og med et årligt underskud på mellem 169.000 og 179.0000 kroner var det ifølge bestyrelsen blot et spørgsmål om tid, før Dagli’Brugsen i Jystrup måtte lukke.

Nu overtager SuperBrugsen i Hvalsø det tidskrævende administrative arbejde for den lille brugs.

- Historisk set er det ærgerligt med en overtagelse, for vi har selv drevet brugs siden 1885, men det var en helt nødvendig redningsplanke, hvis vi fortsat skal have en dagligvarebutik i Jystrup, siger Stef Koch Mogensen, bestyrelsesformand i Dagli'Brugsen Jystrup, til sn.dk.

SuperBrugsen Hvalsø er målt på omsætning omtrent syv gange så stor som søsterforretningen mod syd.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203